Når du vælger en HETA brændeovn, får du dansk design og kvalitet udviklet gennem mere end 150 år. HETA er en familieejet virksomhed, som ligger i Lemvig nær den jyske vestkyst i Danmark. Her bliver HETAs brændeovne udviklet og produceret fra idé til færdigt produkt. HETA sælger i dag til 22 lande over hele verden.
HETA blev grundlagt i 1972, og de første mange år var det Erik Bach, der drev virksomheden. I dag er det sønnerne Carsten Bach og Martin Bach, der står i spidsen for virksomheden.
De først år producerede virksomheden varmtvandsbeholdere, køleanlæg, tanke til fiskekuttere og foderautomater til landbrug.
I 1984 indledte HETA et samarbejde med L. Lange & Co, et dansk jernstøberi i Svenborg grundlagt af Lars Lange, der havde bygget gamle støbejernsbrændeovne siden 1850. Efter et par år overtog HETA L. Lange & Co’s aktiviteter.
I 1989 udviklede HETA den første af en lang række moderne brændeovne, som blev grundstenen til alle HETAs ovne i dag. I dag leverer HETA således også pejseindsatse, pilleovne, vandtanksovne, masseovne og havepejse til kvalitetsbevidste forbrugere ikke kun i Danmark, men over hele verden.
Søg