4 personer
Ingredienser
1 bakke champignons
1 stk. porre
150 g skinke
150 g flødeost, natural
2 tsk. sennep
1/2 tsk. salt
3 spsk. purløg (hakket)
1 pakke frossen butterdej
Sådan gør du
Klargør svampene og skær dem i skiver. Rens porrerne og skær dem i ringe.
Sauter svampe og porrer i olie og køl af i en sigte.
Skær skinken i strimler og rør i flødeosten sammen med sennep, purløg, salt og de afkølede grøntsager.
Læg butterdejspladerne over hinanden, udrul i ca. 20 x 30 cm og læg dejen på pladen. Fordel fyldet på midten, og skær siderne i strimler på skrå. Fold enderne ind først, og læg strimlerne over hinanden – skiftevis højre og venstre. Pensel med æg.
Bag skinkestangen i ca. 40-45 minutter ved 210 grader. Server med tomatsalat.
Søg