HETA’s udvalg af AQUA-ovne

Mange tænker sikkert, at en brændeovn kun kan varme på med brænde – men HETAs aqua-ovne varmer faktisk dit hus op ved hjælp af både ild og vand.

Aqua er en vandbaseret brændeovn, som er udviklet med et unikt dobbeltkammer system. Sammen med den almindelige rumopvarmning via træafbrænding, opvarmer ovnen store mængder vand til brug i forskellige typer boliger.

HETAs Scan-Line 800 Aqua har en samlet virkningsgrad på 87 procent hvoraf de 64 procent ledes direkte i vandet. Den store mængde varme vand bruges herefter f.eks. til rumopvarmning via radiatorer og/eller gulvvarme. Man kan gemme vandet i en akkumuleringstank eller en varmtvandsbeholder, som der igennem opvarmer brugsvandet.

HETAs aqua-ovne er specielt udviklede til lavenergihuse. For den energi- og økonomibevidste forbruger er her en oplagt mulighed for at udnytte den ypperste forbrændingsteknologi optimalt samtidig med hyggelig ild i brændeovnen.